|
Folkebibliotekerne. Bygningerne og de kunstneriske udsmykninger.
|
Valby Bibliotek. Københavns Kommunes Biblioteker
På hjørnet af grunden, som er omkranset af et hvidt stakit, er der et stort åbent stykke, der byder én velkommen. De gule bygninger, der er beliggende til hvert sit stykke gade, er forbundet af en lav gul glas-overdækket fløj, der leder tankerne hen på en vægtstang. Den ældste del af komplekset er fra 1723. Den del kaldes Sprøjtehuset og ligger bagved den glas-overdækket fløj. Det er i denne fløj, at udlånsskranken befinder sig. Den største af de gule bygninger på billedet herover kaldes for Rytterskolen - denne bygning ligger ud til Skolegade. Den har været benyttet både som skole og siden som beboelse. Den anden bygning er Prinsessehuset, som ligger ud til Annexstræde; her er der et fint lille gallerilokale.
Biblioteket begyndte som en privat bogsamling i 1840 og hørte til Hvidovre. Senere i 1901 falder det ind under København. Man kommer ind i biblioteket gennem den nye fløj. Lige foran er skranken, til venstre ligger børnebiblioteket, som virker rummeligt. En lille trappe fører ned herfra til det lille galleri i Prinsessehuset. Den glas overdækkede forbindelsesgang med skrå side-/ ovenlys vinduer giver et stort lysindfald, men bevirker tilgengæld også, at der meget nemt bliver varmt. Kunsten i Biblioteket. Kunsten er ikke det mest i øjenfaldende i Valby Bibliotek, men der et fint udsmyknings eksempel, som det her viste. Et stykke bar væg omkring indgangen til voksen biblioteket er på en sjov måde blevet brugt til at skabe en mere synlig indgang. Kunstneren hedder Bine Lehmann. Hun har også udsmykket Vesterbro bibliotek i Lyrskovgade.
Voksen biblioteket er T-formet. Det rum som ses på billedet, er stammen i T’et. Til venstre ligger læse- salen. Læg i øvrigt mærke til det lille billede i guldramme bag pigens hoved. Forestillende Rytterskolen ude fra. Udenfor biblioteket står to flotte skulpturer støbt i bronze. Den ene forestiller en lille dreng. Skulpturen hedder da slet og ret også "Dreng" og er udført af Hanne Varming.Den anden nærmest hovedindgangen hedder "Gøgeungen" og er udført af Gunnar Westman. Der eksisterer flere granit-udgaver af "Gøgeungen"; én står foran Sofiendalsskolen i Ålborg og én på Birkerød Rådhus.
Begge skulpturer står flot og enkelt op mod de gule mure og særligt "Drengen" er placeret på en flot stor granit blok, som sammen med det neutrale perlegrus danner en neutral kontrast til de to mørke figurer.
|
KKB
|